1. Verdenskrig – et sammenbrud for den bestående orden

Er afholdt!

Jens Jørgen Nielsen, er forfatter, lektor og cand. mag. i historie og idéhistorie. Jens Jørgen Nielsen besøgte Gribskov Folkeuniversitet oktober 2017 med et foredrag om den russiske revolution.

Lørdag den 17. november 2018 kl. 13.00-16.00 på Gribskov Gymnasium, Østergade 52, 3200 Helsinge (skilte viser vej fra hovedindgangen til skolens studiecenter).

Parterne i 1. Verdenskrig indgik endelig våbenhvile den 11/11 kl. 11 1918. Krigen var et sammenbrud for den bestående orden, som især voksede frem fra Wienerkongressen efter Napoleonskrigene. Den bestående orden var udsat for et kritisk bombardement gennem hele 1800-tallet. Nogle af de skarpeste projektiler kom fra Rusland.

Derfor vil jeg tegne et idéhistorisk billede, som især, men ikke kun, tager udgangspunkt i de russiske radikale (ikke Morten Østergaard typer). Et billede fra Radsjitjev til Lenin og med den kunstneriske radikalisme in mente, især den russiske avantgardisme.

Drabet påZaren i 1881 skærper situationen, som ender med Romanovernes sammenbrud, der afspejles i det tyske kejserriges ditto.

1. Verdenskrig viste, hvad moderne teknologi gør ved krig. Den sprængte også de fornemmelser for grænser, som traditionelt havde været knyttet til kristendommen. Dette åbnede for både stalinisme og fascisme og nogle samfund med helt andre udfordringer og løsninger.

Jeg vil – udover et mere faktuelt billede af krigens gang og sønderjyllands position (herunder erindinger) – søge at kigge på de idéhistoriske strømninger, som voksede ud af 1. verdenskrig samt trække nogle tråde fra 1. Verdenskrigs tankegods og handlemønstre til vore dages internationale aktiviteter.

Entre 80 kr. pr. person. Tilmelding og betaling på www.gribskovfu.nemtilmeld.dk – eller kontant ved indgangen (først-til-mølle-princip).

Der serveres lidt spiseligt og drikkeligt i pauserne.