Opera i Guldalderens København*

(foredraget indgår i partoutkortordningen – se under kursusprogram)

Henrik Engelbrecht, musikpædagog, musiker, foredragsholder

Tirsdag den 13. februar kl. 19.30 i Kulturhavnen, Lille Sal, Peter Fjelstrupsvej 12, 3250 Gilleleje.

I begyndelsen af 1800-tallet synger Det Kongelige Teaters skuespillere Mozart uden nogen særlig uddannelse – med kun meget få prøver og for nogles vedkommende i en evig brandert. Kongen smider landets førende operasanger ud af landet, da han tager rollen som Don Juan lidt for bogstaveligt overfor en af prinsesserne på Amalienborg.

Operaeksperten Henrik Engelbrecht fortæller levende og engageret om dengang ordensmagten også havde travlt på tilskuerpladserne og når københavnerne købte teaterbilletter; der var fysisk kamp om at få fat i de eftertragtede billetter.

Tag med i det iskolde og stinkende teater, hvor publikum spiser den medbragte mad undervejs i forestillingerne, og drikker rigeligt med brændevin til … når de altsåikke skal koncentrere sig om at smide rotterne ud af deres loger.

Entre 80 kr. pr. person. Tilmelding og betaling på www.gribskovfu.nemtilmeld.dk – eller kontant (evt. mobilepay) ved indgangen (først-til-mølle-princip).